Det spørgsmål bør man altid stille sig selv, når man er spillende kunde hos et online casino. Det er nemlig vigtigt hele tiden at holde overblik over, hvor meget man satser, hvor meget man taber og hvor meget man vinder.
Den Danske Spillemyndighed, den lovgivende regering og de hundredvis af forskellige casinoer er udmærket klar over, at nogle mennesker udvikler afhængighed for spil eller decideret ludomani. Derfor forsøger alle også at gøre en indsats for at bekæmpe denne sygdom præventivt, blandt andet ved at vejlede os spillere, men også ved at åbne muligheden for, at vi spillere kan få gratis hjælp og rådgivning, hvis vi er en af de få, der udvikler en afhængighed for spil.
Særligt Danske Spil, som er ejet og administreret af staten, forsøger at gå forrest i kampen for at hjælpe mennesker med ludomani, og de udgiver blandt andet en brochure om emnet, som vi har refereret herunder. Dog er private spiludbydere også med i kampen, hvor særligt Unibet forsøger at rådgive deres mange kunder, bl.a. gennem utallige reklamer og kampagner om emnet.
Rigtigt mange mennesker spiller ene og alene fordi det er sjovt og underholdende. For dem er det at spille på det samme niveau som at nyde en alkoholisk genstand, følge en tv-serie eller spille et computerspil. Det er med andre ord en måde at gøre aftenens fodboldkamp mere interessant på eller en løsning til at komme over en gråvejrsdag
For nogle mennesker overtager spil om penge en mere central rolle i livet, og spillet går hen og bliver en dominerende faktor i hverdagen og det begynder ligeledes at forårsage problemer for dig og ikke mindst dine omgivelser.
Hvis du er en af de få, hvor spillet efterhånden er begyndt at tage overhånd, vil de første typiske tegn på en sådan afhængighed være følgende:
Det er naturligvis indlysende, at overdrevent spil kan medføre økonomiske problemer og skabe udfordringer i privatlivet. Derudover har ludomani en direkete konsekvens for din levestand og den måde du helt generelt lever på.
Derudover peger flere videnskabelige undersøgelser foretaget af eksperter og forskere på området, at ludomaner har en øget risiko for at udvikle afhængighed og misbrug af alkohol og stoffer, ligesom ludomaner i højere grad får konstateret psykiske lidelser som angst og depression.
Afhængighed af spil tærer også voldsomt på privatlivet og ens omgivelser såsom familie og venner. Flere undersøgelser viser en langt højere skilsmisserate blandt ludomaner - og nye tal viser endda, at ludomaner i højere grad bliver skilt flere gange i løbet af et liv.
Sidst, men absolut ikke mindst, er det blevet bevist i flere undersøgelser, at børn, der vokser op i et hjem domineret af afhængighed som fx. ludomani, har svært ved at udvikle de samme følelsesmæssige kompetencer som andre børn, og at børn opvokset i sådanne omgivelser har en øget risiko for at udvikle psykologiske problemer.
Danske Spil er som bekendt ejet af den danske stat, og derfor har spilvirksomheden også valgt at gå forrest i kampen for at bekæmpe ludomani og andre former for spilleafhængighed, bl.a. ved at tilbyde gratis hjælp og vejledning til deres spillere, som oplever udfordringer med spillelysten i dagligdagen.
Danske Spils LudomaniLinjen kan bruges af dig, som har udviklet ludomani og spilafhængighed, eller hvis du er pårørende til en person, du mistænker for at være ludoman. Man kan ringe ind til LudomaniLinjen helt uforpligtende og ganske anonymt. Du vil herefter komme i kontakt med trænet og uddannet personale, som sidder klar til at hjælpe dig og kan henvise dig til et behandlingsforløb hos Dansk Ludomani Behandling. Forløbet er ganske gratis for alle.
Dansk Ludomani Behandling er et samarbejde mellem LudomaniLinjen, Forskningsklinikken for Ludomani og Mindwork Psykologisk Center.
Dansk Ludomani Behandling:
Andre offentligt støttede centre:
StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed. StopSpillet er for alle, der har brug for råd og vejledning om ansvarligt spil og spilafhængighed.
Deres professionelle rådgivere sidder klar til at tale med dig. Sammen finder I ud af, hvilke muligheder, du har, og hvordan du kommer videre.
StopSpillet er klar til at tale med dig:
Mandag – torsdag: 9.00 – 21.00
Fredag: 9.00 – 17.00
Weekend: Lukket
Når du ringer til StopSpillet, er samtalen altid fortrolig mellem dig og den pågældende rådgiver. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder eller personer i din omgangskreds.
StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed.
Alle, der har brug for at tale om spilafhængighed kan ringe.
Du kan ringe, hvis du selv synes, du har problemer med spil. Du kan ringe, hvis en du kender, har problemer med spil. Hvis du har spørgsmål om spilafhængighed i forbindelse med dit arbejde, er du også velkommen til at ringe.
Telefonnummeret er 70 22 28 25